– … før du véd, temmelig præcist, hvorledes købs- og beslutnings-processen foregår for målgruppen for din virksomheds produkter.
Fordi, ellers så kan dé penge og de ressourcer, du bruger på SEO, være rent spild
Mange har sikkert fortalt dig, hvor vigtigt det er, at at din virksomheds hjemmeside bliver synlig på Google. Mange har sikkert også fortalt dig, hvor vigtigt det er, at din hjemmeside kommer til at ligge på side 1 i Google´s søgeresultater.
Imidlertid, så kan dette være fuldstændig ligegyldigt, såfremt dine kunder ikke finder din virksomhed og dine ydelser via Google-søgninger … – Altså, at dine kunder finder vej til din virksomhed og din virksomheds ydelser via helt andre kanaler.
Det er fordi, for nogle produkter gælder, at det ikke giver specielt meget mening at fokusere på aktiv brug af online markedsføring, såfremt købs- og beslutnings-processen foregår på andre måder – altså via offline-kanaler.
Et par simple eksempler for nogle udvalgte virksomhedstyper, som tydeligt kan illustrere dette, er fex. nedenstående. Fordi, for disse to virksomhedstyper giver det ikke specielt megen mening at ofre store ressourcer på søgemaskine-optimering og på at blive nr. 1 på Google :
- En lokal damefrisør
- Kernekraftværker
For ingen af disse to ovenstående foregår købs- og beslutnings-processen (udelukkende) via en Google-søgning.
1. En lokal damefrisør :
– Når en kvinde flytter til en ny by, og er på udkig efter en ny damefrisør, så starter hun med at spørge de mennesker, der er nærmest og omkring hende. Dvs. kolleger, naboer, veninder og evt. familie. Og, hvis ikke dette giver resultat eller kan bruges, så vil kvinden som regel blot forsøge sig frem, efter at have set butiksfacaderne for de lokale damefrisører.
Altså, at Google slet ikke bliver brugt som et led i købs- og beslutnings-processen omkring valget af en ny damefrisør. Dette betyder så ikke, at det fex. ikke kunne være en god idé for en lokal damefrisør at oprette og bruge en Facebook-side aktivt. Men, at det vil være spild at bruge masser af penge på at ligge som nr. 1 i Google-søgninger for damefrisører i den pågældende by.
2. Kernekraftværker
– Dette bør være ganske oplagt … – Fordi, der er ikke nogen, der lige mangler et kernekraftværk, herefter Googler ´kernekraftværk´ og derefter foretager et køb …
Når der bliver foretaget beslutning omkring opførelse af kernekraftværker, så foregår dette som regel via indbudte og lukkede licitationer, hvor de mulige leverandører bliver inviteret qua deres mangeårige tilstedeværelse og deres ry i den pågældende branche. Ikke fordi de ligger nr. på Google …
Nogle vil så måske mistolke dette som, at det ikke er nødvendigt at være synlig på nettet og i Googles søgeresultater. Dette udgør imidlertid ikke pointen. Fordi synlighed og tilstedeværelse på Internet og i Googles søgeresultater er både naturlig og nødvendig for langt de fleste typer virksomheder, og for at de kan blive opfattet som en seriøs, professionél og tidssvarende virksomhed.
Pointen er – før du igangsætter en kostbar søgemaskine-optimering for din virksomheds hjemmeside – at du, som det allerførste, får undersøgt, hvorledes dine kunder – i virkeligheden – foretager en købebeslutning, når de vælger at købe din virksomheds ydelse.
Læs mere om overvejelser vedr. SEO-tiltag :
- Why Ranking #1 on Google Is Bad for Your ROI (And What to Focus on Instead) [Neil Patel]
- A brief history of Search Engine Results Pages (SERPs) | The 1990´s to late 2010´s | [Infographics]
Take-away :
– Før du igangsætter evt. initiativer omkring online-markedsføring af din virksomheds produkter, så bør du sikre dig, at du forinden har indsamlet relevant og tilstrækkelig viden og information om, hvorledes købs- og beslutnings-processen foregår vedr. køb af din virksomheds produkter.
– Og, såfremt købs- og beslutnings-processen primært foregår via off-line kanaler, så bør du også overveje at igangsætte evt. initiativer der foregår via off-line kanaler.
- Sådan træffer du gode valg som virksomhedsejer ! – 7 – Derfor er Idé og Udførelse (execution) ikke helt det samme … ? - 6. december 2021
- Sådan træffer du gode valg som virksomhedsejer ! – 6 – Lyn-check – Hvor langt er du med din forretningsmodel ? - 6. december 2021
- Hjælp dig selv … ! – 5 – Hvad kan du gøre, for mig … ? - 21. april 2021